Verdens mindste garage ?
Eugène Breynaert er 87 år. Hans bil er 1.49 meter bred. Og hans garage er 1.55 meter bred. Dermed har Eugène hele 6 centimeter at gøre godt med, når han skal køre sin bil i garage.
Eugène, der bor nær Ostende i Belgien, viser til belgisk tv, hvordan han har beklædt siderne i garagen med stof, så han ikke laver skrammer på sin bil.
Men det at ramme præcist i garagen er ikke det største problem for Eugène. At komme ud af bilen og ind i huset er noget af et kunststykke, når der kun er tre centimeter til hver side at gøre godt med.
Først skal bilruden rulles ned og fra førersædet kan Eugene lige akkurat nå at åbne døren til sit hus. Så åbner han bildøren mens han langsomt bakker 10 centimeter tilbage.
Herefter klemmer han sig ud og må så skubbe bilen lidt frem igen for at kunne lukke bildøren.
Eugène Breynaert fortæller til belgisk tv at han af gode grunde ikke har tænkt sig at anskaffe sig en større bil.

